Kalender

b6db0f07-8126-40c0-b04c-4d3964bc8ffe_(1).png
23-03-2025
Kl. 14:00 - 17:00
Søndagsdans for alle - dans til spillemandsmusik
Museum Rebild Rebildvej 25, 9520 Skørping Museum Rebild byder indenfor til søndagsdans fra kl. 14 - 17. Alle er velkomne, både nye og rutinerede dansere ! Rebildspillemændene spiller op til gammeldans hver søndag året rundt. Betalt entré giver adgang til både museum og dans i salen. I museets café kan der købes kaffe og brød, varm kakao, øl og sodavand, souvenirs, lokalhistoriske bøger, smykker og håndlavede unika ting mv. Foto(s): Museum Rebild
8596839b-7d00-47f8-9da8-747348fbbe8b.png
25-03-2025
Kl. 19:00
Den meningsfulde hjerne
Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer Røde Møllevej 4, 9520 Skørping Livestreamforedrag fra Aarhus Universitet ved hjerneforsker Morten Kringelbach Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet. På tværs af alle kulturer giver musik og dans velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har også givet ny indsigt i hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer er orkestreret i hjernen og ikke alene kan føre til forventningsglæde og nydelse, men også til meningsfylde. Mere generelt er vores forventninger og forudsigelser væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål. Du vil i dette foredrag høre om hvordan de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, hjælper med at afdække hvilken betydning mange nydelser som fx natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer har for vores livskvalitet. Hvordan kan denne tværfaglige hjerneforskning bidrage til at forbedre vores liv? Hør også om hvordan fx mad, sex og sociale relationer fører til en cyklus af begær og nydelse  og hvordan det bryder sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD. Foto(s): AAU